Arrangement

Det juridiske hjørne - Foreningernes alarmberedskab

Enhver forening risikerer at skulle handle med kort varsel for at afbøde konsekvenserne af en speciel og pludseligt opstået, truende situation. Disse situationer kan variere i styrke fra simple misforståelser eller drillerier, til økonomisk kriminalitet, fysisk tilskadekomst eller grove krænkelser. Blot nogle få personer omkring foreningen brokker sig højlydt over en simpel hændelse, er det nok til at bestyrelsen eller andre ledere må tage affære. En forening er en sårbar størrelse – den lever i høj grad af velvilje i lokalområdet. Uanset om historien bag den opståede situation er 100 % sand, så kan såvel foreningens omdømme som enkeltpersoners og hele gruppers trivsel være i farezonen. Formålet med temamødet er – gennem systematisk tilgang og dialog – at klæde bestyrelsesmedlemmer og andre ledere i foreningerne på til at håndtere specielle situationer, før de kommer ud af kontrol og foreningens eksistensgrundlag smuldrer. Det er risikabelt blot at vende ryggen til. Temamødet giver opskriften på en god og rettidig forberedelse – et alarmberedskab. Oplægget omfatter desuden en kort indføring i hhv. Foreningens Forsikringsforhold og Foreningens Persondatapolitik, også kendt som GDPR.

Arrangementsoplysninger

Byrådssalen
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Tidspunkt
21-03-2022 kl. 18:00 - 21:00
Tilmeld inden
16-03-2022 kl. 15:11

Kontakt oplysninger

Navn
Trine Frederiksen
Adresse
Parkvej 37
Postnr. og by
4800 Nykøbing F
Telefonnr.
25180375
Email
tbf@guldborgsund.dk

Arrangementlokation