Arrangement

Workshop med Dania Software; for frase-redaktører og eDoc-ambassadører

Vi inviterer hermed til workshop med Dania Software d. 7. juni kl. 9-12.

Grundet lovkravet om webtilgængelighed (Læs mere her), har vi indkøbt en opgradering af vores værktøj til test for webtilgængelighed – Assist Pro.

Værktøjet, som ligner det nuværende Assist, findes i Word og skal bruges, når man sender breve ud til borgere. Assist Pro anvendes for at sikre, at borgere med eksempelvis synshandicap kan forstå den post de modtager fra Kommunen. For at lette sagsbehandlingen er det muligt at gøre fraser i Dynamic Template grundlæggende webtilgængelige, hvorfor vi skal have alle frase-redaktører på banen.

Som frase-redaktører er det jeres opgave at bygge, redigere og slette fraser i Dynamic Template, og nu også teste fraser for webtilgængelighed. Vi er klar over behovet for uddannelse i Dynamic Template, både for nye og gamle redaktører, hvorfor vi er glade for nu at kunne tilbyde den første af to workshops.

Der vil blive undervist i opbygning af fraser i Dynamic Template samt ikke mindst brug af værktøjet til webtilgængelighed, Assist Pro.

Det vil for eDoc-ambassadører være relevant med denne introduktion til værktøjet Assist Pro, idet det bliver en fast del af det fremtidige arbejde med digital kommunikation med borgerne, og derfor også en del af arbejdet i eDoc. Flere af jer administrerer begge roller, hvilket kun er en fordel. Brug af Assist Pro vil ligeledes blive indarbejdet i eDoc-undervisningen samt blive et opmærksomhedspunkt i vores undervisning ”I Den Gode Sags Tjeneste”.

Tilmeld jer begivenheden her – så sørger vi for lidt godt til ganen😊

Brugernavn: Medarbejder Password: 4455

Vi glæder os til at se jer til en udbytterig formiddag i selskab med Dania Software.

Arrangementsoplysninger

IT undervisningslokale 1, Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing Falster
Tidspunkt
07-06-2023 kl. 09:00 - 12:00
Tilmeld inden
02-06-2023 kl. 12:00

Kontakt oplysninger

Navn
Pernille Jelsgaard Gram
Adresse
Parkvej 37
Postnr. og by
4800 Nykøbing Falster
Telefonnr.
25182752
Email
pejg@guldborgsund.dk

Arrangementlokation