Temamøde - Forstærk fællesskabet - sæt fokus på trivslen i din forening
Gratis temamøde for foreninger.
Sæt allerede kryds nu i kalenderen: Torsdag den 26. september Tid: Kl. 17:00-20:00 Sted: Byrådssalen, Guldborgsund Kommune
Gode velkomster og giver stærke foreninger. Kom med på en temaaften, hvor I får inspiration til at arbejde med og få konkrete værktøjer til at styrke fællesskabet i jeres forening og hermed trivslen.
”Her har jeg virkelig lyst til at komme igen!” Den følelse håber vi, at rigtig mange går hjem med efter at være startet i en forening. Følelsen er helt sikkert til stede for mange – hvor der desværre også er nogen, som tager derfra igen uden et indtryk af at være blevet budt velkommen og taget godt imod. Måske du har tænkt over, hvorfor nogle hold oplever stort frafald og andre kan fastholde medlemmerne længe? Med udgangspunkt i den forskningsbaserede tilgang: ABC for mental sundhed får vi viden om, hvorfor det forstærker vores trivsel at gøre noget aktivt og meningsfuldt i fællesskab med andre.
På aftenen får I: • Hands-on værktøjer og fif til at sikre en god velkomst af nye medlemmer. • Viden og redskaber til at styrke fællesskabet til træning, arrangementer m.m. • Tid til vidensdeling, refleksion og sparring. • En konkret handleplan, så I kan omsætte ny viden til praksis
Vi sætter særligt fokus på de handlinger og simple tiltag, vi i foreningen kan gøre, for at skabe nogle rammer, der gør det rart at starte som ny. Temamødet vil være spækket med simple fif og redskaber til, hvad I konkret kan gøre i jeres forening.
Vi glæder os til at se jer og dele en inspirerende aften sammen!
Med venlig hilsen Folkeoplysningsudvalget, Folkesundhed, DGI og Landdistrikt, Kultur & Fritid