Arrangement

"SPEED DATE" OG SPOT DIT NÆSTE SAMARBEJDE BLANDT AKTØRER, ILDSJÆLE OG FRIVILLIGE I DEN LILLE TURISME

FIND DIN NYE SPARRINGS -ELLER SAMARBEJDSPARTNER TIL PRÆCIS DEN IDE, DU GÅR OG DRØMMER OM AT VIRKELIGGØRE - DU INTRODUCERES DESUDEN FOR IDE TIL NY TURISTATTRAKTION, SOM DU KAN TÆNKE DIT EGET INITIATIV IND I, HVIS DU VIL.

Kom til SPEED DATING og præsenter dig selv, din idé eller dit initiativ på korte, intense møder med andre aktører og ildsjæle, der også brænder for at skabe gode oplevelser i området. Fokus er på at spotte nye samarbejdspartnere og at indgå konkrete aftaler med hinanden på tværs af forskellige initiativer.

Aftenens SPEED DATING igangsættes ved, at du på kort tid indgår i møder med mange skiftende aktører. Du har ganske få minutter til at introducere dig selv, dine ”aktiviteter” og ønsker, inden du pendler videre til næste ”møde”. Ud fra de korte ”møder” under SPEED DATINGEN, finder du til sidst sammen med dine ”udvalgte” aktører i grupper. Herpå følger en refleksionsproces under temaet: Hvordan kan vi udnytte hinandens virksomhed til nye tiltag og muligheder, der kan forbedre eksisterende initiativer såvel som skabe nye. Processen afrundes med konkrete aftaler.

Aftenens program

• Kl.18.00: Velkomst, fællessang og en lille snack • Kl.18.30: SPEED DATE starter - inkl. instruktion • Kl.19.30: PAUSE • Kl.19.45: "Aftalegrupper" - der indgåes partnerskaber med forskellige aktører • Kl.20.45: PAUSE (kort) • Kl.20.55: Opsamling - forberedelse til næste møde - afrunding • Kl.21.15: Skrup-af-æbleskiver, kulørte lamper og "dark sky" foran Rune Macdonalds camper-bil

Som et ekstra indspark suppleres SPEED DATINGEN med en løs ide af Rune Macdonald til et projekt eller en proces, som du kan tænke dit eget initiativ ind i, hvis du vil.

Projekt ide The Great South Sea Islands Hike - Naturlandet Rundt. Til lands, til vands og til hest. En totaloplevelse, hvor turisten på nogle stræk tilbagelægger turen rundt om Lolland-Falster til fods, på hesteryg eller cykel og på særligt udvalgte stræk bevæger sig fremad langs kysten i båd, kano eller kajak. Man spiser sig bogstaveligt talt gennem landskabet og smager på de lokale fødevarer. Fanger sin egen fisk til middagen og overnatter lokalt, så man får de gode historier fra de lokales egen mund. Undervejs kan en turist, alt efter ønske og interesse, opleve et overflødighedshorn af kultur, kyst - vand og natur, sportsevents, adventure aktiviteter, madoplevelser, lokale arrangementer etc. En turistattraktion, hvor hele geografien kommer i spil.

Aftenen er tænkt som et møde, hvor du bidrager med dit initiativ til konkrete aftaler og samarbejde i relation til unikke og særlige oplevelser.

Til sidst inviteres alle på kaffe, skrup-af-æbleskiver, kulørte lamper og "dark sky" foran Rune Macdonalds camper-bil.

SPEED DATINGEN faciliteres af Rune Macdonald, der er ansat som oplevelseskonsulent i Kultur & Fritid, Guldborgsund Kommune.

Vi håber at se alle interesserede til SPEED DATINGEN - medbring gerne brochurer og lignende til fremvisning!

Er du forhindret i at deltage, er du alligevel meget velkommen til at skrive en mail og komme med på turismefællesskabets netværk - og mailliste.

Arrangementsoplysninger

Marinestationen Gedser Odde
Fyrvej 5
4874 Gedser
Tidspunkt
28-11-2019 kl. 18:00 - 21:30
Tilmeld inden
27-11-2019 kl. 00:00

Kontakt oplysninger

Navn
Rune Macdonald
Adresse
Parkvej 37
Postnr. og by
4800 Nykøbing Falster
Telefonnr.
25180327
Email
rma19@guldborgsund.dk

Arrangementlokation