AKUT - Sammen mod vold, trusler og chikane - 1. kvartal 2027
Hvordan skaber vi et fælles fundament for forebyggelse og håndtering af vold, trusler og chikane på arbejdspladsen?
Dette kursus giver TRIO-grupperne mulighed for at arbejde målrettet med deres lokale udfordringer og styrke samarbejdet om at skabe trygge rammer for både medarbejdere og ledere.
På kurset udvikler trioerne et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad vold, trusler og chikane er i netop deres arbejdsmiljø. Deltagerne får samtidig indsigt i rollefordeling og ansvarsområder samt konkrete værktøjer til identifikation, forebyggelse, håndtering og læring.
Målet er at skabe en fælles ramme, som kan omsættes direkte til praksis i den enkelte afdeling.
Gennem korte faglige oplæg og faciliterede øvelser arbejder deltagerne blandt andet med at:
• Definere vold, trusler og chikane lokalt • Etablere en god registreringspraksis • Anvende risikovurderingsmodeller i praksis • Opdatere beredskabsplaner og actioncards • Styrke forebyggelse, læring og opfølgning • Skabe større tryghed for alle medarbejdere, særligt nyansatte
Undervisningen varetages af underviser Marlene Foged Mortensen fra Parternes Uddannelses Fællesskab PUF med støtte fra Engelien Kuiper og Christian Jørgensen fra HR.